
Randers Osteopati
I sommeren 2025 slog Randers Osteopati dørene op til nye rammer på Bøgebakken 8 i Stevnstrup.
Her er klinikken indrettet med fokus på ro, nærhed og en hverdag, hvor fagligheden kan udfolde sig i trygge og overskuelige omgivelser – til gavn for både klienter og behandler.
Randers Osteopati drives fortsat som en specialiseret sundhedsklinik uden for den offentlige sygesikring, hvilket betyder, at du ikke behøver henvisning fra lægen for at komme i behandling.
Den nye klinik er beliggende kun få minutters kørsel fra Randers C – tæt på E45 – med gratis, nem og tidsubegrænset parkering lige ved døren, i et fredeligt villakvarter, hvor roen og de trygge omgivelser bidrager til den helhedsorienterede oplevelse.
Med afsæt i et solidt sundhedsfagligt fundament arbejder klinikken med udredning og behandling af både akutte og komplekse problemstillinger – ofte med et sammensat symptombillede, der kræver mere end symptombehandling alene.
Tilgangen forener biomekanisk forståelse med dybere indsigt i kroppens reguleringssystemer – herunder nervesystem, kredsløb, hormonel balance og organfunktion – med blik for, hvordan strukturer, funktion og livsomstændigheder påvirker hinanden.
Klinikken modtager klienter i alle livsfaser – fra spædbørn til ældre – med særligt fokus på at skabe ro, overblik og forandring, når symptomer spænder bredt, har været længe undervejs eller påvirker flere niveauer af kroppen samtidig.
Hos Randers Osteopati arbejdes der ud fra en enkel filosofi:
“Mennesket skal ALTID mødes, forstås og behandles som en helhed.”